søndag den 8. januar 2012

Køb på nettet

Jeg har købt øreringe på nettet. Jeg er normalt meget forsigtig med at købe ting på nettet, da der findes så meget svindel. Jeg gør det ind imellem, men som regel kun af nogle, jeg har fået anbefalet eller kender igennem andre.
Denne gang kender jeg firmaet, da det er en af mine faste læsere. Nemlig kunstner Bettina Holst som laver smykker under navnet Krokade. (klik på navnet - så kommer du til hjemmesiden)
Se bare med her:
 Så fint er mit køb pakket ind
 Hvert par i hver sin lille stofpose.
Det er ret genialt, da jeg normalt har mine smykker til at ligge hulter til bulter.
Nu kan jeg nemt finde øreringene i disse små poser.
 Dråbeformet perlemor i undertegnedes ene øre :-)
Og ditto i sort.

Det er ikke ret tit jeg går med smykker, men disse faldt jeg for :-) Synes de er ret yndige.
Jeg bestilte øreringene den ene dag og næste dag lå pakken i postkassen. Kan det blive nemmere?!

Må du ha' en dejlig søndag eftermiddag!
Søndagshilsner 
Skt.Helena

2 kommentarer:

  1. Det er rigtigt nok at du kan blive snydt ved handel på nettet, men det kan du også ved handel alle andre steder. Der har været eksempler i medierne når nogen er blevet snydt, og det fylder desværre meget mere end de mange millioner perfekte handler der sker hvert år her i dk.

    Hvis du er bange for at blive snydt, får du her et par gode råd til hvad du selv kan gøre for at sikre dig.

    Hvis du handler via et .dk domæne er der sjældent snyd med.
    Hvis du betaler med dit dankort, er dit køb forsikret, så hvis du ikke modtager en vare, kontakter du banken, og pengene bliver trukket tilbage.

    Håber at du med de to simple råd, får mere mod op online handel ;)

    SvarSlet
  2. Jeg er også altid forsigtig med køb på nettet, men efterhånden har jeg købt en hel del og aldrig blevet snydt. Og hos mig bliver man selvfølgelig 100% ikke snydt. Det gælder jo mit renommé. Jeg har altid 14 dages fuld returret som reglerne foreskriver ved køb på nettet. Tak for handlen Helena - glæder mig, at du er tilfreds, ellers ved du hvor du kan finde mig :-). Tak for den fine reklame. Kærligst Bettina

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...