søndag den 30. december 2012

Kransekage på årets næstsidste dag

I dag har jeg stået i køkkenet det meste af dagen, for at forberede en del af maden til i morgen. Blandt andet har jeg selv lavet kransekagen i år.
Den ser slet ikke så professionel ud som dem man køber, men jeg har jo heller ingen forme til det. Faktisk er tårnet vind og skævt :-) Ha ha
Jeg har brugt opskriften fra Arla (se her).

Da jeg gik i gang med at lave kransekagemassen, havde jeg ikke lige set, at opskriften var til 20 personer.. Vi bliver kun 9! Så jeg lavede et lille kransekagetårn til min far også. Det lød, som om han blev glad for det :-)

Kransekageringene der lige er kommet ud af ovnen.

 Ringene er afkølet og bundene er dyppet i chokolade (uhmm) :-)
 
 Chokoladen er nu tørret, så kan de vendes igen
- og endelig skal glasuren sprøjtes hen over - ikke helt nemt..
 
Det færdige resultat.
Det lille tårn har min far taget med til deres nytårsaften. Det høje tårn er til vores egen nytårsaften.  Julie har lavet skiltene.
 
Rigtig godt nytår til jer alle!
Tak for et spændende 2012 - lad os håber på et super godt 2013.
 
Nytårshilsner
Skt.Helena

torsdag den 27. december 2012

Bordpynt

Jeg lover, at dette bliver sidste indlæg om juleaften :-)
Men jeg skrev jo i går, at jeg ville vise billeder af julebordet til julemiddagen.
Jeg forsøger hvert år, at finde på en ny måde at pynte bordet på. Jeg kan godt lide det enkle og suger til mig af inspiration i blade og på nettet, når jeg falder over bordpynt. Det går dog sjældent, som jeg havde regnet med.. Servietterne var indkøbt i starten af december, men ellers havde jeg ikke købt eller forberedt noget i år. Og resultatet kom til at se sådan her ud..

 Jeg brugte en kasse røde glaskugler, som jeg ikke havde fundet plads til på juletræet i år.
 
 Halve flettede julstjerner som bordkort
 
 To hvide duge oven på hinanden. Den øverste er en jeg har "arvet" fra min mor og derfør min mormor.
Bordet fik dog ikke lov til at se så tomt ud ret længe før fade og skåle med mad fyldte det hele :-)

Mandelgaven - 6 hjemmelavede flødeboller fra frellsen blev vundet af min datter..

Som også ses her i kirken om eftermiddagen juleaftensdag
 
27. decemberhilsner
Skt.Helena




onsdag den 26. december 2012

Juletræet med sin pynt..

.. venter på vi får begyndt..
Lidt stemningsbilleder fra en dejlig juleaften

 De levende lys på juletræet er et must
 
 De gamle mørkerøde glaskugler
 
 Nyt pynt fra Georg Jensen
 
 "Først skal træet vises, siden skal det spises" - Dette var vores spiselige julepynt i år
(Inspireret af Bettina Holst)
 
 En glimmerdue med fjer-  hjembragt fra Amsterdam for et par år siden
 
Et nyt snefnug også fra GJ
 
Sammen med al den anden pynt på træet, synes jeg,
at vores grantræ blev pyntet til et meget smukt juletræ :-)
 
 
Ville ha' vist hvordan julebordet kom til at se ud, men de billeder er på min telefon - så det må blive i morgen. Selv om billederne så er ved at være nogle dage gamle..
 
26. december hilsner
Skt.Helena

Hvis du har fået lyst til at læse HC Andersens eventyr og grantræet har jeg fundet et link lige her

mandag den 24. december 2012

Juleaftensdag her hos os


Så er vi ved at være klar til juleaften. Børnene glæder sig (også ham på 14 år!), de sidste pakker har fået kort på, risene til ris ala manden er kogt og julefreden er ved at sænke sig over mig.

Jeg elsker denne ro, der kommer hvert år lige netop på denne dag. Vi har nået det vi skulle, alle gaver og mad er indkøbt, nisserne har leveret pakker i hver weekend op til jul, julemanden har fået sit brev og vi har styr på det hele. Nu glæder vi os bare til i aften.

Traditioner her i huset juleaftensdag:
Julegudstjeneste i en af byens kirker. I år prøver vi en ny kirke, så det er jeg lidt spændt på:-) Vores evt. gæster denne dag er som regel med i kirke.
Pakkerne bliver lagt under træet, når vi kommer hjem fra kirke. Vi ser Disneys juleshow og hygger. Maden laver vi i fællesskab imens vi får et glas godt rødvin. Vi er meget traditionelle mht. maden. Flæskesteg og and med alt tilbehøret. Ris a la mande - i år er mandelgaven 6 lækre flødeboller fra frellsen. Sidste år var det Ingemanns kalender (som jeg selv vandt). Vi går om juletræet mens vi synger de sange jeg har printet ud - og dem vi ellers kan huske :-). Vi slutter af med" Nu er det jul igen" imens vi løber igennem hele huset. SÅ er vi godt forpustede!
Derefter er der uddeling af gaver - en ad gangen, så alle kigger på den person der pakker op. Jjeg har gennem årene erfaret, at det ikke er alle der gør det på samme måde som os - Selv om det selvfølgelig er den eneste rigtige måde ;-)
Det er på næsten samme måde, som vi gjorde det i min barndom. Der er dog enkelte punkter jeg har tilføjet og enklte ting jeg har droppet. Blandt andet læste min far altid juleevangeliet højt lige inden gaverne - det gør vi ikke her hos os.

Hvordan forgår juleaftensdag hos dig? Er det på samme måde som os? Eller er det meget anderledes?
Må I få en rigtig dejlig juleaften og nogle dejligt afslappende juledage :-)
Rigtig glædelig jul!
24. december 2012 hilsner
Skt.Helena

søndag den 16. december 2012

"Den lokale"

Lidt julestemning fra et lokalt spisested


Jeg synes, at kombinationen af de mange firkantede rammer i blanksort og de rå murstensvægge er super cool. At de så gir' den lidt ekstra gas her op til jul med tonsvis af julepynt, synes jeg bare er rigtig sjovt :)

16. december hilsner
Skt.Helena

lørdag den 15. december 2012

Julesteming indendøre

Et par stemningsbilleder mens stormen raser udenfor.

 Lysposer til fyrfadslys sammen med mine oldgamle engle. Poserne skulle være behandlet med et eller andet brændhæmmende, dog er den ene pose blevet sort og lidt brændt i den ene side :(

 Iskrystallerne kaster fine mønstre op på vores væg.
 
Dette brev fik jeg af min datter, hvis jeg lovede at sende det afsted næste dag.
Er det ikke sødt? :-)

15. decemberhilsner
Skt.Helena
 
P.S. Husker du at bage adventsboller? Du kan nå det til i morgen hvor det er 3. søndag i advent.

fredag den 14. december 2012

Washi tape

Jeg har længe kigget på "de kreative" der har mange sjove ideer til brugen af washi tape - eller maskeringtape, tror jeg man kalder det på dansk. Jeg kunne bare ikke rigtig finde nogle forretninger der solgte tapen. Kun på nettet.. :-(
Men endelig en dag i slutningen af november var jeg så heldig at finde noget både i Bahne og Søstrene Grene. Så nu har jeg en 10 ruller at lege med.


Se hvad jeg har lavet bag mit skrivebord i anledningen af julen :-)
Manden synes, det er noget underligt noget - men jeg synes nu, det er ret sjovt :-)
Lige til at tage ned igen, når man bliver træt af det.


Dette træ fandt jeg et billede af på Pinterest - også washi tape
viafrenchbydesign
 
Tapede hilsner den 14. december
Stk.Helena

torsdag den 13. december 2012

Vores adventskrans..

.... kom til at se sådan her ud i år.



Den blev lavet på ikke-ret-lang-tid. Datteren blev sendt i skoven efter mos, lysene havde jeg købt et par uger forinden og resten fandt jeg i en af julekasserne.
Kalenderlyset har vi droppet i år - børnene synes det var ligemeget (vi når jo alligevel aldrig at brænde alle tallene, som de sagde :-)) og det synes jeg bestemt også.

13. december hilsner
Skt.Helena

onsdag den 12. december 2012

12.12.12

"Do you realize this is the last repetitive date we will see in our existance?
It only happens once a millenium!"

Pinned Image
Nå ja - om 100 år kan vi igen skrive 12/12-12 (år 2112)


Tolv hilsner på den 12. december 2012 fra
Skt.Helena

Før og under snestormen

Lige fra den dag kalenderen viste 1. december har vi haft sne her i vores landsdel. Jeg klager ikke, da jeg høre til de få, der faktisk godt kan li' sne - Specielt her i december!
Jeg var selvfølgelig ude for at tage billeder af snemasserne med min mobil. I søndags havde hele landet snestorm. Jeg tror nok, vi var hårdest ramt - omkring de 30 - 35 cm. nedbør blev det til. Vildt! Heldigvis var det en søndag og ikke ret mange mennesker var nødt til at køre ud. Sidst på eftermiddagen var jeg igen ude med mobilen for at tage et par billeder.
Jeg synes, I skal se billederne fra før og under snestormen.

 Drivhus før i søndags - et pænt lag sne overalt
Drivhus i søndags - tætpakket med sne omkring.
Heldigvis blæste det så meget at laget på drivhustaget ikke blev så tykt.
 
 En bænk der står op ad huset - i læ (før snestorm)
Samme bænk - midt i snestorm
 
Jeg har ikke flere billeder af det samme motiv, men jeg tror alligevel godt I kan ane, hvor meget sne vi faktisk fik..
 
 En åben bryggerdør..
 
 Stuens vinduer - set ude fra
 
 Haven
Indkørslen
Dagens eneste besøg kom kørende i den her - og havde skovlet sig hele vejen..
 
Det var en rigtig hyggelig snestorms-søndag. Vi hyggede, så film og lavede en masse god mad :-)
 
 
Sneglade hilsner
Skt.Helena


Forsinkede Græskar lygter :-)

Bedre sent end aldrig, ik'? ;-) På grund af mine problemer med billeder er mine indlæg lidt gamle - eller billederne er i hvert fald :-)

Vi udhuler græskar hvert år omkring efterårsferien. Det blev en smule senere i år - men det blev det ikke mindre sjovt af.

Se bare de fine hoveder børnene fik lavet

 Sønnen havde været en tur på nettet for at finde inspiration, så hans græskarhoved har fået et lidt andet udtryk i år :) En sjov og måske lidt ulækker modtagelse vores gæster fik i de par uger de holdt
:-)
 Datteren holder sig til en mere traditionel slags udseende
 
 AVV..Han skære i mit øje.. :-)
 
 Aften billeder - Ret skræmmende, ik'?


Uhyggelige forsinkede græskarhilsner
Skt.Helena

søndag den 25. november 2012

Jeg har brug for jeres hjælp

Sort,sort samvittighed....
Så lang tid har jeg aldrig været væk fra bloggen før (over en måned). Jeg beklager - men november drænede mig mere end den plejer. Dog har jeg stadig fået læst lidt med hos andre bloggere - og jeg har løbende fået taget billeder, så der var til nye blogindlæg - De blev bare aldrig skrevet..
NU er jeg tilbage :-)

... Og her var det så, jeg begyndte på et indlæg om haven - skrev og skrev og ville så hente billeder for, at understrege teksten (hvad er en blog uden billeder?!) Men nixen bixen.. Det kunne jeg ikke få lov til - Jeg får en meddelse om, at jeg ikke har mere plads til at uploade billeder til min blog!! HVAD!!
Her gik jeg og troede, at jeg havde al den plads, jeg havde lyst til - lidt naivt måske, men ikke desto mindre sandt :( 
What dælan do we do? (nissesprog i anledningen af den snart forestående december)
Tjaa - det er så her, jeg ber' om jeres hjælp. Hvad gør I andre bloggere? Har I jeres billeder hos picasa og henter dem derfra? Giver det mere plads - eller skal jeg til at betale for at sætte mine egne billeder på min egen (godt nok gratis) blog???
Jeg forstår ikke helt, hvorfor det er et problem, at mine billeder ligger på min egen pc og jeg så uploader dem til bloggen efterhånden, som jeg skal bruge dem. Sådan troede jeg, det var nemmest. Lad mig høre, hvad I andre gør - Og helst ikke noget, der er alt for indviklet, da jeg ikke er nogen teknik-nørd.

POKKERS! Jeg bobler af masser af indlæg og så vil det bare ikke lykkes.

Frustrerede hilsner..
Skt. Helena
 
 
Første blogindlæg uden et eneste billeder.. Grrrrrr

søndag den 21. oktober 2012

Havens forfald

Jeg har været ude med kameraet for at forevige havens forfald..
Egentlig var det min mening at sætte et filmklip på et indlæg - optaget med Iphone. Men det kan jeg simpelthen ikke finde ud af :-( Måske nogle læsere har et godt fif??  Hvordan gemmer jeg disse filmklip på min pc - for derefter at kopiere dem over på bloggen??

Nå, men nok om det der driller. Nu til lidt foto spam :-)

 Lidt blomster er der da tilbage - disse har blomstret 2 gange i år
 
 En vildfaren friluftstomat midt i blomsterbedet :-)
 
 Køkkenhaven
 
 Hostaen er vist ved at smide sine frø
 


 En snegl på et hegn (:-)) er tegn på regn i Spanien :-)
 
 Smuk bladfarve på de amerikanske blåbær
 

 Den tomme nabogrund mod nord er rigtig smuk lige nu
 
Efterårssolen titter frem gennem træerne
 
 
Det var den efterårsferie - nu kan vi lidt igen :-)
Ha' en god uge!
 
Forfaldne hilsner
Skt.Helena
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...