tirsdag den 19. februar 2013

Kolde nye løg

På shoppeturen i går blev der købt flittigt ind. Vi købte nogle ting jeg har fået nogle ideer til, nye urtepotter (hvem køber også gamle urtepotter?!) både til inde og ude og lidt planter og løg.
Så jeg har brugt noget af dagen i dag på at være lidt kreativ ude og inde.

Her lidt billeder fra området omkring indgangsdøren:

 Jeg har klippet nogle grene, som forhåbentlig springer ud når det bliver lidt mildere. Jeg ville egentlig også have klippet nogle buketter grene til indenfor, men der var simpelthen SÅ hundekoldt, at jeg ikke havde lyst til at bevæge mig længere væk.. Måske i morgen.. ;-)

 Hvid påskelilje - Narcis "Mount hood"

 Vibeæg i to forskellige farver. Ikke mange blomster er ternet som den!
Jeg har ikke set skyggen af de vibeæg, jeg plantede sidste år.. Måske er det stadig for koldt.

 Hyasinter, perlehyacinter og krokus - plantet for 14 dage siden.
 De er ikke vokset ret meget.

 Det hele sat sammen på et gammelt bord, jeg også bruger i drivhuset. Hvis vi så får lidt plusgrader den næste tid, skal det hele nok springe ud og byde foråret velkommen.
 Jeg kan heldigvis også følge de nye løg indenfor.
 Det kan jeg bedst lide - for det er altså begrænset, hvor mange gange om dagen, 
jeg går ud og ind ad hoveddøren..

Og nu et lille kig på mine fine buketter indenfor
 Det er første gang jeg har fået en buket, hvori der indgår 
en orkide. Men det er vældig yndigt, synes jeg.
og her en buket rosafarvede roser :-)

Det var et kig på nogle af de nye planter og løg. 
Jeg vil i morgen (hvis jeg når det) smide et indlæg om kreativitet i boligen. Jaaaa, ik'?

Feriehilsner
Skt.Helena

13 kommentarer:

  1. Hej Helena.
    Sikke en dejlig velkomst man får hos dig. Jeg har ikke investeret i blomster og andre vækster til indgangspartiet endnu. Jeg går og bander over frosten, der dog bringer os sol og lys. 1. Marts bliver dagen, hvor man bydes ordentligt velkommen hos mig!
    Hvor har du shoppet?
    Hvem har du fået de dejlige buketter af?
    Er det Valentines buketter fra to beundrere?
    Flotte er de i hvert tilfælde!
    God ferie
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du vil altid være velkommen hos mig Lotte :-)
      Sikke mange spørgsmål du har stillet.. Lad os se om jeg kan svare på dem alle..

      Jeg har shoppet blomsterløg her i byen hos Rema - de har fine løg til rigtig gode priser. Vibeæg og hvide påskeliljer i Bilka.

      De skønne buketter er ikke valentines buketter fra to beundrer ;-) Jeg har faktisk flere end de to - men ville ikke prale.. Jeg var på sygehuset i sidste uge og de ene buket er fra mit arbejde og den anden fra mine svigerforældre.
      Også god ferie til dig og din familie Lotte!

      Slet
    2. HAhaha læste lige mit svar igen - og kan se at det lyder som om jeg har flere end to beundrer - MEN jeg mente altså buketter :-) :-)

      Slet
  2. Det ser dejligt indbydende ud ved din yderdør. Skønt at du kan se arrangementet indefra, så du virkelig kan nyde løgene og følge med i væksten. Flotte buketter og fin fin lagkage, så jeg i et tidligere indlæg.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke så tit jeg laver sådan nogle opstillinger ved vores dør - men lige her i foråret (er det ikke snart forår!!?) synes jeg det er dejligt med alle de smukke løgvækster.
      Tager man løgene ind er de jo afblomstret i løbet af en uge - på denne måde kan jeg nyde dem i meget længere tid :-)

      Slet
  3. Dejlige billeder! Og jeg glæder mig til at læse om kreativitet i boligen i morgen - eller en anden dag hvis du ikke når det i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Dejligt - ingen pres fra din side :-)
      Nogen gange kommer man jo til at love lidt for meget.. ;-)

      Slet
  4. Hej

    Læste lige din kommentar om PicMonkey hos Mathias Emil - og vil bare sige dig tusind tak for det :)
    Selvom jeg har et "rigtigt" billedbehandlingsprogram, så kan det altså ikke lave collager - jeg HAR kigget brugsvildledningen grundigt igennem - så mine collager har altid været sådan nogle hjemmelavede nogen, der har taget en krig at fabrikere og ikke altid er blevet særlig pæne.
    Nu har jeg så lige afprøvet PicMonkey - og det er da et fantastisk stykke værktøj :)

    Så, endnu en gang tusind tak :)

    Forøvrigt; så har de fleste kommuner syd for Kbh også vinterferie her i uge 8 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther! og velkommen på Skt.Helena :-)

      Hvor er jeg glad for at du kan bruge mit råd. Fedt! Jeg synes nemlig også selv, at det er rimelig simpelt og nemt at starte med. Jeg er egentlig aldrig selv kommet i gang med picasa, da jeg har nok i det andet.

      Måske jeg skulle lave en introduktion til Pic Monkey her på bloggen??.. Altså en slags "How to get started"

      Slet
  5. Ih - hvor ser det dejigt forårsagtigt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom også helt i forårsstemning(er der overhovedet noget der hedder det??), da jeg lavede det Gitte :-)

      KOM NU Forår!

      Slet
  6. Hej igen

    Jeg er heller aldrig kommet rigtig i gang med Picasa - orker næsten ikke at sætte mig ind i flere nye ting, men PicMonkey er sørme nemt; ingen login, og man gemmer blot på sin pc....og så er det meget enkelt at gå til.
    God ide med introduktion - det kunne måske få (endnu) flere til at kaste sig over collager :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen :-)

      Har det helt på samme måde som dig.
      Så vil jeg se, om ikke jeg kan lave et indlæg om det på et tidspunkt.

      Slet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...