onsdag den 20. februar 2013

DIY - Keativitet i boligen

Som lovet i går kommer her et indlæg om kreativitet i boligen. Nærmere bestemt lidt inspiration til hvordan du designer dine egne krus.

I mandags da vi var i Ikea, købte jeg 9 billige krus til en sølle 5'er stykket. Derefter tog vi en tur i Panduro hobby og købte en sort tusch til at male på glasting - 39 kr. Tuscherne kan fåes i mange forskellige farver - men jeg kan godt lide, at det er grafisk og enkelt, så de sort/hvide farver passer mig fint.
Måske ville en kombination med sølv være flot - men det må blive næste gang :-)
Først tegnede vi skitser på papir for at se, hvordan det ville komme til at se ud og rette til. Her Julies drage, dreng og pige. Jeg synes, at de blev rigtig fine. Det kan ikke ses her, men dragens krop og hale går hele vejen rundt om kruset. 


Her er det mine skitser. 
Derefter tegnede vi med blyant på kruset - Som måske kan anes på billedet herover til højre.

Jeg er vild med La Linea, som jeg husker så tydeligt fra tv i min barndom :-)

 Herefter blev det til et par krus med små citater/ord - BE you tiful (beautiful)

Her ses de fleste af krusene - nogen har motiv både foran og bagpå.

Og så havde jeg fra starten af besluttet, at lave to krus med en efterligning af Mega Mussel stellet. 
Her er mit første forsøg..

...Og også det sidste - for det tog så lang tid, at jeg ikke orkede flere krus.. 

Nu er krusene i ovnen (på nær det ene jeg ikke fik tegnet på) ved 160 grader i 1 ½ time og så skulle de kunne holde til at komme i opvaskemaskinen. Genialt, ik'?

Fine nye krus - som ingen andre har magen til - for under 100 kr. Så kan det vist ikke gøre mere kreativt :-)

Kreative vinterferie-hilsner
Skt.Helena

Måske kommer der lidt flere kreative forslag til boligen i morgen..

6 kommentarer:

  1. Hvor er de fine og sjove!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Nana. Det synes vi faktisk også selv ;-)

      Slet
  2. Sjov ide :)

    Jeg mangler overhovedet ikke krus, men det er da fristende at lave sådan nogle hjemmelavede nogle...

    Den der tusch, kan man også få den i andre farver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi manglede nu heller ikke krus Esther.. Men nu har jeg smidt nogen ud af de gamle, så der ku' blive plads til de nye :-)

      Tuscherne kan, så vidt jeg husker, fåes i sølv, guld, blå,grøn, rød, pink, gul og orange. Så der er rigtig mange farver at vælge imellem - men så er det jo også 39 kr. pr. stk.

      Slet
  3. Hvor er de blevet flotte Helena :-). Jeg er også vild med LaLinea :-)

    Det er også på min 2-do-liste at male krus. Jeg skal have noget af det samme som jeg netop idag har malet på.....en væg :-) - (viser snart væg projektet frem).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Bettina!
      Han er bare SÅ sød - La Linea. Jeg tegnede ham til en ramme i stuen for et par måneder siden, så nu er han to steder her hjemme hos os :-)

      Glæder mig til at se dit nye væg projekt - Var det ikke noget med et vindue der skulle males/tegnes?

      Slet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...