onsdag den 11. juli 2012

"Sommer i Nord" Del 2 - Det blå ishus

 Hvis du spørger en nordjyde, hvor man får de bedste is i Danmark, er jeg ret sikker på, at svaret vil være "Det blå ishus i Tversted". Faktisk er det noget vrøvl, for det er jo is fra samme firma, som alle de andre ishuse.. Og så alligevel er disse is noget specielt..

En lille is med 2 kugler og guf

Jeg ved ikke, hvorfor stedet er så populært, men måske har noget med omgivelserne at gøre, for ishuset ligger perfekt lige ned til en dejlig bred strand - hvor man godt må køre i bil. (Praktisk hvis man har små børn og en masse ting med på stranden).
Jeg tilbragte mange dejlige sommerdage på denne strand, da jeg var barn - så jeg er nærmest flasket op med disse is :-)



Det lækreste blå vand så lang øjet rækker - med Skagen mod nord og Hirtshals mod vest ligger Tversted strand lunt i bugten. En super hyggelig sommerby - med de bedste is i miles omkreds. Vi kører i hvert fald gerne de cirka 30 km. (hver vej!) for denne is en søndag eftermiddag :-) Og der er der rigtig mange, der gør.
Ishuset har også sin egen facebookgruppe (se her) med godt 4000 medlemmer.

Kig ind til ishuset hvis du kommer forbi - og lad dig friste :-)
Travlhed ved "Det blå ishus"

Skønne ishilsner med ekstra guf
Skt.Helena

tirsdag den 10. juli 2012

"Sommer i Nord" Del 1 - Utzon center

Jeg håber af mit inderste hjerte, at dette lille hus kunne komme til at stå som et sted, hvor gode tanker mødes, og hvor elever fra arkitekskolen kommer til at søge hen , når de vil have samvær med hinanden og diskutere. Det bliver et virkeligt kraftcenter for arkitekturen og menneskelivet i fremtiden
– Jørn Utzon, om Utzon Center





Utzon center ligger på havnen i Aalborg lige ud til fjorden. Bygningen i sig selv er både inde og ude en oplevelse og meget typisk for Utzon. Centret er dog ikke specielt stort.
Lige nu er der tre udstillinger at se:


Universitarium, "Ting du ikke kan se", som er forsøg omkring naturvidenskab og teknik for børn

Et af forsøgene i Universitarium
Læg mærke til de to børn som er delvis skjult :-)

City in between, som er udstillinger af to konkurrencer fra foråret 2012 om byudvikling af Aalborg Øst. herunder det nye sygehus. (ingen fotos)
Arkitektur og Design studerendes afgangsudstilling.  Der er udstillet forskelligt præsentationsmateriale bestående af både plancher og modeller. Se et par af de spændende modeller herunder.



Planche af "Favela Cloud"

Model i 1:200

 Skitsetegning af husbyggeri hvor urban gardening er indtænkt fra starten
Den tilhørende model
Planche med de visuelle ideer.

Jeg synes afgangsudstillingerne var meget spændende at kigge på, men jeg interessere mig også for arkitektur, så måske er det ikke alle der vil finde det interessant. Børnene syntes, det var kedeligt :-)

Se mere på Utzon centrets hjemmeside her. Adgang koster 60kr. for voksne og 30kr. for børn. MEN der er gratis adgang her i skolernes sommerferie!! Jep, du læste rigtigt - Gratis.


Fra centret kan du se begge broer der forbinder Aalborg og Nørresundby. Og Ja - det er korrekt. Dette er den jernbanebro, der blev påsejlet for nogle måneder siden og næsten har lammet al togtrafik i Nordjylland :-)

Kulturelle hilsner
Skt.Helena




mandag den 9. juli 2012

Sommer i Nordjylland?

Hvis du skal holde din sommerferie i Nordjylland eller bare er her nogle dage, vil jeg den næste uges tid, fortælle dig om nogen af de dejlige steder. Nogle af stederne er kendte og nogle knap så kendte.
 

Når man besøger en ny landsdel, er det ikke altid til at vide, hvad der er værd at køre efter og hvad man skal holde sig fra. Og hvem gider bruge en hård tilkæmpet feriedag på kedelige oplevelser?! Alt afhænger selvfølgelig af øjnene der ser, men jeg vil nævne nogle af de steder, jeg/vi synes der er et besøg værd.
Lidt insiderviden er altid dejligt at have ved hånden, hvis I skulle være i området, ik'? ;-)

(Utzon center)
Sidste år fortalte jeg om:

Kunsten, Kunstmuseum i Aalborg
Lavendelfarmen Lavendelbo, nær Dronninglund.
Skagen og Grenen.

Og de indlæg er du selvfølgelig meget velkommen til at kigge på igen (klik på links).

I morgen får du første indlæg i serien "Sommer i Nord", som kommer til at handle om Utzon Center i Aalborg.

Jeg håber, at du følger med :-)
Sommerhilsner
Skt.Helena

onsdag den 4. juli 2012

Kom tættere på.

Jeg kan godt li' at tage billeder, hvor jeg kommer helt tæt på motivet. Nogen gange kan man faktisk slet ikke se, hvad billedet forestiller. Det er lidt sjovt, synes jeg. Først at tage fotos helt tæt på og bagefter fra normalt perspetiv.

Jeg har været tæt på nogle af blomsterne i haven og de billeder vil jeg gerne dele med jer. Først tæt på - og derefter længere væk :-)

 Meget tæt på. Hvilken blomst er det?
 Lidt længere fra
 Normalt motiv af samme blomst. En pæon/bonderode (har glemt forskellen)

 Tæt på. Kan du kende den?
 Et foto lidt længere fra, af en af mine nye "Rose de Rechts"

 Meget tæt på - faktisk var det rigtig svært, at få kameraet til at fokuserer på hele blomsten..
 Her lidt længere fra.
Nu kan man se, at disse små yndige blomster med de orange støvdragere,
faktisk hænger sammen i lag ned ad stilken.
 Og de små yndige blomster tilhøre faktisk den rødebladede basilikum

I dette indlæg er alle billeder i "ekstra stort" format, da det giver den bedste virkning  og helt klart de flotteste billeder. Jeg vil gerne høre, hvis det har givet problemer med at åbne min blog/indlæg. Da jeg så vil reducere mængden af stor billeder næste gang.

Zoomende hilsner
Skt.Helena

lørdag den 30. juni 2012

Kan du dufte dem?

Jeg har været på jagt efter hyldeblomster. Lige nu er de på deres højeste, så efter 5-10 minutter havde jeg plukket en pose med 30- 40 skærme og en stor buket til min vase. Skærmene skulle jeg selvfølgelig bruge til hyldeblomstsaft. Det er en gudedrik! Og det skal jeg bare ha' lavet hvert år på dette tidspunkt :-)
Hvis du har lyst til at bruge samme opskrift som mig, så klik på dette tidligere indlæg (1 år gammelt) hvor opskriften er.

 Det bugner med blomsterskærme lige nu - Så ud og pluk! :-)
 Om 4 dage kan vi drikke det første glas hjemmelavet hyldeblomstsaft. Jubii!
Kan du dufte hyldeblomsterne? Jeg kan - Det er en skøøøn duft :-)

Duftende sommerhilsner
Skt.Helena

fredag den 29. juni 2012

Fredags Fristeren - Have på den anderledes måde

Jeg har fundet nogle sjove og skønne billeder på nettet, som jeg vil dele med jer. Jeg håber måske, at kunne inspirere nogen til at lave små sjove eller interessante indslag i haven eller bare bruge haven på en anden måde. Ikke at det er noget, jeg bruger ret meget selv - men måske skulle jeg til at gøre det lidt mere :-)

Se bare med her..
Pinned Image

Græs liggestole

Pinned Image
Eventyrlig opdækning

Pinned Image
"Grønne" møbler

Pinned Image
Lynlås bassin :-)

Pinned Image
En dejlig blød stol

Pinned Image
En "grøn" kjole.. Holder måske ikke så længe, men sjov er den :-)


Jeg håber, at du blev underholdt :-) Jeg har i hvert fald moret mig, mens jeg fandt dem.
Ha' en rigtig dejlig weekend!

Spøjse hilsner
Skt.Helena

mandag den 25. juni 2012

Status i drivhuset 24. juni

Trods manglene varme og sol, trives planterne i drivhuset.

 Har høstet de første 10 skoleagurker nu. Skønt!

 Tomatplanter på rad og række. Jeg har mange forskellige slags i år.
 Børnehaven: Forskellige chilier, pebre og et par vandmelonplanter.
 Rød basillikum, mild chili og brøndkarse på et bord i det ene hjørne.
 De første jordbær er modne i drivhuset. Uhmm
 Sart lyserød - lige til at spise :-)

Jeg laver denne status i drivhuset for, at I andre kan sammenligne med, hvordan det står til i jeres drivhuse(sikkert bedre, da jeg var ret sent ude), men mest af alt for min egen skyld, så jeg har noget at sammenligne med næste år på samme tid :-)

Status er, at alt i drivhuset ser ud til at trives lige nu. Jeg har ikke tilbragt så meget tid derude, som jeg gjorde sidste år på samme tid, men det er mest pga. vejret. Lad os håbe, at vi snart får lidt flere solskinstimer.

Statusopdateringer
Skt.Helena
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...