torsdag den 20. oktober 2011

Græskarlygter

Oktober er lig med halloween. Så vi har skåret i græskar, så de kan stå udenfor huset med lys i om aftenen. Det er altså rigtig hyggeligt!


 Der tegnes og arbejdes
Jeg har fundet grunden til, at vi udhuler græskar og sætter lys i dem - En amerikansk skik som vi glædelig har taget imod. Her er historien bag: (fundet her)
Drukkenbolten narrede FandenSagnet handler om "Stingy Jack", en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

En roe med Helvedes ild
Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden.
Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip - en roe - og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord - lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet "Jack of the Lantern" er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.

Jeg synes de blev ret fine i år :-)

Uhyggelige hilsner
Skt.Helena

6 kommentarer:

  1. ....mere end fine....de er super flotte, din skønne Helgeninde ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. @Frøken Solhat:
    Hahhaaa helgeninde har jeg vist aldrig været ;-) Mit navn har jeg nok mere ladet mig inspirere af øen Skt.Helena..
    Tak - ungerne bliver glade for din ros :-D

    Knus Helena

    SvarSlet
  3. Hold da op hvor er den uhyggelige...
    Jeg ville godt nok blive bange, hvis de stod udenfor en dør..

    Knus Susi

    SvarSlet
  4. @Susi:
    Tak - det er da også meningen :-)

    SvarSlet
  5. Hold op hvor er de flotte og uhyggelige. imponerende ;)

    SvarSlet
  6. @Havehyrden:
    Tak for det. Desværre er de allerede ved at falde lidt sammen..

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...