lørdag den 18. august 2012

Åhh nej!

Her til morgen da vi stod i køkkenet og gjorde klar til morgenmad med terassedøren åben, kom der pludselig en underlig lyd ude fra haven.. Gemalen og jeg kiggede på hinanden "Hva' var det?" Det lød lidt ubestemmeligt, men en ret høj lyd.
Vi gik hen til terassedøren og kiggede ud i haven. Vi ventede lidt og så kom lyden igen........

KYKKELIKYYYYYY

Kykkelikye?? Vi kiggede på hinanden med forbavsede udtryk.. Og så kom lyden igen - bare lige for at vi skulle fatte det. (Ganske rigtig gættet derude bag skærmen) Vi har en hane mellem vores høns! Åhh nej..  Oda er en hane... :-) Egentlig ret morsomt - hvis bare det var sket for en anden :-)

Det er Oda længst til højre i billedet

Jeg bad udtrykkeligt om 4 høner. Da vi er fuldstændig noviser på dette område, vidste vi jo ikke bedre. Men nu hvor vi har studeret hønsene lidt nærmere, kan vi godt se, at den store skiller sig lidt ud fra de andre høns (vi troede bare, det var fordi den var ældst)

Hvad vi skal gøre med den, har vi endnu ikke besluttet. Det kommer også helt an på, hvor mange af de der kykkeligkyy den har tænkt sig at komme med på en dag..
Lidt sjovt - da den havde galet første gang (det lidt forkølede vi hørte først) gjorde den det 5-6 gange i træk og siden har vi ikke hørt den. Det var som om den selv var lidt forbavset over det :-)

Tjaa sådan kan det gå en lørdag morgen i provinsen :-)

Ha' en super dag! - vi skal holde gadefest i kvarteret det meste af dagen.

Galende hilsner
Skt.Helena

P.S. Jeg glemte vist at nævne, at den lille kylling (Kylle) ligner Oda...

fredag den 17. august 2012

På havebesøg

Ja, egentlig var det et sygebesøg, hvor jeg lige fik taget et par billeder af havens blomster med min telefon :-)
Jeg har aldrig set så flotte gladiolus før! De er virkelig høje og flotte - med store pink blomster. Waow siger jeg bare!

 Jeg har altid betragtet gladiolus som lidt besværlige og den ene gang jeg har haft dem i min have, glemte jeg at tage dem op inden vinter.. :-( 
Meeen nu vil jeg måske overveje at investerer lidt i disse skønheder igen - Hvis de kan komme til at se sådan som disse vidundere, er de vist besværet værd :-)

I denne have trives næsten alle planter, men de bliver også nusset om og passet godt på.


 Og følger man græsplænen rundt langs denne stenkant, kommer man til..

 Den flotteste kæmpestore hotensiabusk med blomster i alle nuancer fra rosa til lilla.
Meget køn lige der ved indgangsdøren.

Glemte jeg at nævne, at billederne er taget i mine svigerforældres have? :-) Her har jeg fået mange dejlige aflæggere gennem årene. Og det er ikke så ringe endda :-)

Ha' en dejlig weekend!

Skønne solskinshilsner
Skt.Helena

mandag den 13. august 2012

Ingen hjemme??


Yes!

Så er jeg startet på arbejde igen efter en lang sommerferie. Hvis jeg ikke er hjemme, når du kommer på besøg - ved du nu, hvad du skal gøre :-)

Ha' en dejlig mandag!
Skt.Helena

søndag den 12. august 2012

Når katten vogter høns!!

Onssdag eftermiddag kunne vores 4 høns bryste sig af deres nye titel som fritgående høns. Da blev de nemlig lukket ud af deres indhegning for første gang. Først var de lidt skræmte over den nye frihed og holdt sig meget til hinanden og lige omkring hønsehuset. Torsdag gik det allerede bedre og jeg fik dem lokket helt tæt på med deres yndlingsspise - ost :-)
Fredag eftermiddag blev de igen lukket ud af indhegningen og kort tid efter tog jeg disse billeder.

 Vores yngste og meget legesyge hankat Simba hilste på de fritgående høns - for første gang! Han er vant til dem i buret, men vi var ret spændte på hans reaktion på at hønsene var ude i det fri..
Ville han angribe for at dræbe?
Ville han løbe og lege med dem?
eller ville han blive bange for dem???
De to andre katte vi har i huset, har ikke reageret på hønsene - men de er også meget mere skræmte og kylligeagtige :-) end ham her...


 Vi holdt os i nærheden. Simba gik stille og roligt hen for at se på hønsene. Og hønsene kiggede tilbage på ham,men de spiste kløver af græsplænen.
 Faktisk forsøgte Simba at se ud som om hønsene ragede ham en høstblomst. Han ignorerede dem og de kiggede nysgerrigt på ham :-)

 Da hønsene taber interessen for Simba, vendte de om og gik mod hønsehuset.
Det første møde mellem kat og høns gik rigtig fint! Flot selvkontrol Simba! :-)

Senere løb han efter den ene høne, da den baskede lidt med vingerne, men ikke mere end han stoppede, da jeg råbte efter ham ;-)
Det var virkelig sjovt at se dem i haven sammen. Han var hele tiden opmærksom på dem og hvor de var. Og hønsene var flere gange tæt på Simba, for de er jo lidt nysgerrige. Man skulle ikke tro at dette var et møde mellem jæger og bytte. Måske var det vores tilstædeværelse der gjorde forskellen.

Fire selvtilfredse fritgående høns på græsplænen.

Jeg tror lige, vi venter nogle dage endnu med at lade Simba vogte høns :-)

Kaglende hilsner
Skt.Helena


fredag den 10. august 2012

Den forreste del af min have

I dag har jeg fotograferet lidt i den forreste del af min have. Det hele ser meget farveafstemt ud i hvide, råhvide, rosa og pink nuancer. Selvfølgelig har jeg tænkt over farverne, da jeg lavede de forskellige bede, men det var slet ikke så bevidst et valg fra min side at farverne skulle være så afstemte efter hinanden. Jeg forsøgte at undgå gul, orange og røde farver i denne del af haven - men det var da også det.
Nogen gange går det hele åbenbart alligevel op i en højere enhed :-)

 De yndige hortensia, der blomstre for første gang i et par år.
 Hortensiaerne står i "postkassebedet" lige i starten af indkørslen.
Den sorte boks er bagsiden af vores postkasse. For at bløde det massive og kantede lidt op, lavede jeg dette bed med 3 farvede og 1 råhvid hortensia,
 samt en elefantgræs, som baggrund til den lidt høje postkasse.
Det fungere faktisk rigtig fint!

 Det "nye" bed. Altså det bed jeg planlagde i vinter og har lavet her i foråret. Ku måske godt ha' brugt lidt flere råhvide blomster i det.. Her ses pink røllike (CD kollektionen) og lyserøde Fairy roser.

 Også et billede fra det "nye" bed. Her The fairy rose og i baggrunden ses råhvid astilbe

 Sommerfuglebuskene blomstre lige nu og hver morgen er her fyldt med sommerfugle. Virkelig en busk der lever op til sit navn :-)
Det er skønt at sidde i stolene og nyde udsigten over vandet, med sommerfugleblomsterklaser hængende om ørerne :-)

Nå ja - så er det jo også i forhaven at vores 4 frugttræer står. Her et af æbletræerne med smukke friske æbler på.

Det er også i forhaven at rhodrodendronbedet er placeret. Her holder farverne sig slet ikke inden for samme farveskala som ovenfor - men lige nu er de jo kun grønne, da de blomstrede for længe siden. Ikke så dårlig planlægning, hvis jeg selv skal sige det ;-)

Tone-i-tone hilsner fra forhaven
Skt.Helena

fredag den 3. august 2012

Fredags fristeren - Fra jord til bord

Direkte fra egen jord til eget aftensbord. Så kan distributionskæden vist ikke blive kortere!
Dejligt at sætte tænderne i egne hjemmedyrkede gulerødder - i alle mulige farver :-)




Gule-, Orange,-, Hvide- og Lillarødder hilsner
Skt.Helena

onsdag den 1. august 2012

Urban gardening - i Paris

Urban gardening er et relativt nyt begreb. Fænomenet har selvfølgelig eksisteret næsten altid - men nu har vi fået navn på det.
Urban gardening er nemlig havdyrkning i en eller anden form i urbane omgivelser :-) Det kan både være frodige altaner og terasser eller kolonihaver midt i storbyen, men også haver på toppen af bygninger (som vel også kaldes rooftop gardening).

På vores vej rundt i Paris, fik jeg øje på nogle af disse grønne pletter på eller omkring nogle byninger. Se med her..

 Ser det ikke bare super hyggeligt ud?! Her er nogen der elsker planter :-)
 Fik øje på disse træer på toppen af bygningen
og måtte lige zoome lidt ind..

 Jeg synes, at selv bitte små forsøg med planter er velkomne i byerne. Sikke en farvekombination!
Det får i hvert fald mig til at smile :-)

 Ikke så god kvalitet - men man kan vist godt se alt det grønne på tagene

Det var lidt om Urban/rooftop gardening. Det var garanteret mange andre i Paris, men jeg kiggede ikke opad hele tiden :-)

Urbane hilsner
Skt.Helena
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...