onsdag den 23. januar 2013

Sulte rådyr

Sneen har været her et stykke tid nu og rådyrene bevæger sig tættere på huset for at finde føde. Her har de fundet mit persillebed. Jeg havde en række persille langs garagen (sort træ), som ikke var bukket under for sne og kulde, men nu der er ikke den mindste lille stilk tilbage. Rådyrene har gravet godt for at få fat på det hele - derfor er det hele rodet til med blade og fodspor.




På den anden side af huset har rådyrene spist af både frugttræer, buskroser, små sommerfuglebuske og mit nye rhododendronbed. Det bliver ikke mange nye blomster og blade der kommer til foråret i vores have :-(  Ærgerligt!
Et sted kan jeg endda se to forspor lige uden for vinduet - som om der er et rådyr der har stået og kigget ind :-)

Nå, men lige så ærgerlig jeg er over de manglende knopper på buskene - ligeså glad bliver jeg, når jeg ser et par rådyr slentre forbi en tidlig morgen :-)

Mange hilsner
Skt.Helena

6 kommentarer:

  1. Nej hvor ærgerligt. Vi har også rådyr tæt på, men heldigvis rører de ikke mine mange rhodoer, så ville jeg godt nok blive ked af det. Måske skal jeg lige tage en runde.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Har godt hørt at rådyr elsker roser og frugttræer, og at de kan være ganske hårde ved knopper og grene. Håber da der er levnet lidt til dig også . Kan godt forstå de begynder og blive sultne med al den frost og sne. Hilsen Helle

    SvarSlet
  3. Vi har også besøg af rådyrene i haven for tiden; men jeg kan ikke lige se, at de har ædt af planterne. Som Lisbeth vil jeg ærgre mig, hvis de forgriber sig på rhododendron og andre stedsegrønne planter.

    SvarSlet
  4. Kan man ikke lokke med noget andet foder, eller lokker man så bare flere til? For det er da godt nok ærgerligt, hvis de spiser hele din blomstrende bestand af buske! Det ville jeg godt nok også ærgre mig over. Men når man så ser sådan en sød bambi, ja så er det også svært, at gå amok! Måske nogen kan komme med et godt råd. Her i byen er vi ikke plaget af hverken rådyr eller mosegrise! Når jeg vil se rådyr tager vi ud i Dyrehaven og der er også virkelig mange. Der har de sådanne huse, hvor dyrene bliver fodret, men jeg ved ikke med hvad!

    SvarSlet
  5. Jeg læste lidt på lektien sidste år. Fandt ud af at menneskehår kan rådyr ikke lide lugten af - så jeg hængte små totter af mit eget hår rundt i buske og træer.. Meen det havde jeg jo glemt i år :-(
    Tror nu også jeg bliver skaldet hvis ALLE træer og buske skal ha en tot :-)

    SvarSlet
  6. Så må du til en frisør og få noget af deres opfejning, men jeg er bange for, at det ikke hjælper ret længe.

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...