onsdag den 22. august 2012

Jeg elsker sten!

Ikke helt almindelige sten man finder overalt. Jeg elsker sten, der er lidt specielle. Gerne runde, bløde og lidt flade i det - eller hulsten. De er altid sjove :-)
For et par uger siden var jeg så heldig, at finde et sted (Jeg siger ikke, hvor det er) hvor stranden var fyldt op med flade, runde sten i alle nuancer.

 Er de ikke smukke?
 Den fine trægang fra vejen til stranden. Stenene og træet er flotte sammen.

 ER her ikke smukt?
Nå, men tilbage til stenene :-)
 De lå lige der og kaldte på mig alle sammen. Jeg fandt fluks en pose til datteren og en til mig selv. Vi samlede og samlede de smukkeste små skatte. Julie gik efter bestemte farver og jeg gik efter bestemte former. Efter et stykke tid ku' jeg simpelthen ikke få mig til at tage flere sten (der var en del mennesker), så vi vendte næsen hjemad med vores fangst.
 Hjemme i haven vaskede Julie alle sine sten og delte dem op i farver i hendes små krus.

 Jeg begyndte straks på en af de ideer, jeg har haft i baghovedet i et årstid. MEN der var ikke sten nok - så jeg vil ikke afsløre hvad ideen er, men du kan se den på billedet ovenfor.
Jeg skal nok vise det når jeg er færdig, men er jo løbet tør for sten... :-(  Og den hemmelige strand er ikke lige om hjørnet, så jeg må vente, til jeg får tid til at hente en ny forsyning... pokkers..

Jeg havde dog også en anden ide med stenene, som jeg fik taget 12 sten fra til. De skulle bruges til en gave til min søster og en til mig selv :-)

 Efter et stort sorteringsarbejde fandt jeg 2 x 3 sten der så nogenlunde ens ud.
Med kridt tegnede jeg 3 krydser og 3 boller.
 Fik handymanden til at skære en kvadratisk skifferflise ud, hvorpå jeg tegnede 4 streger og vupti..
Et udendørs kryds og bolle spil til terrassen.
Kridtstregerne er mere for syns skyld, for man kan godt se forskel på stenene
- lidt praktisk i det danske vejr :-)


Gaven er ikke hemmelig mere, da min søster fik den i søndags (for hun læser jo med herinde :-))

Måske finder jeg på andre sjove ting med sten på et senere tidspunkt - når jeg får hentet lidt flere..
Elsker du ikke også bare sten?

Stenede hilsner

Skt.Helena

10 kommentarer:

  1. Sten er uimodståelige og det er nogle skønne eksemplarer du har fundet. Venter spændt på afsløringen af dit projekt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret Fru Friis :-)

      Jeg har faktisk stjålet ideen i en dyr design butik..

      Slet
  2. Jeg slæber også sten hjem fra stranden, kan slet ikke lade være.
    Venter med spænding :))).
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  3. Jeg er med på vognen og tager også altid sten med hjem. Men jeg tror ikke at man må, så jeg taler ikke højt om det!
    Ideen med kryds og bolle er sød. Lige noget for legebørn, kan jeg tænke mig.
    Altså jeg tror, du er ved at lave en stenmåtte af de mange sten. Men det er jo kun et gæt fra en stenfreak til en anden!

    SvarSlet
  4. JA sten? De giver den allerstørste ro. De bærer samtidigt på en mystik, fordi de er så gamle. Fordi de bare er der, Ligner hinanden er hvr især er unikke. Næsten som os mennesker!

    SvarSlet
  5. Sten er lækre!
    Og jeg elsker mit "kryds og bolle" spil. Det står fast på mit cafébord i haven nu, og jeg er jo faktisk nødt til at peppe haven lidt op, så den passer bedre til spillet.
    Tak Søs :)
    Jeg glæder mig også til at se dit projekt. Stranden har jeg et godt bud på, og skal jeg der omkring, giver jeg et pip fra mig, ifald du vil have sten med hjem.

    SvarSlet
  6. Ja, man kan da ikke gå på stranden uden at have lommerne fulde af sten når man går derfra ;o)
    Jeg tror du vil lave en stenmåtte!
    :o) Karina

    SvarSlet
  7. Jeg har ledt efter netop den strand i lang tid, men der er altid en masse (dejlig) sand, når jeg (alt for sjældent) kommer til vestkysten. Jeg har været der engang, men det var som barn, og jeg har ingen idé om, hvor det er. Please - fortæl!!! Jeg har lovet mine børn, at vi skal derhen, når jeg engang har fundet ud af hvor. Vi elsker sten! Der er så meget, man kan lave ud af dem. Knus Marianne

    SvarSlet
  8. Jeg siger ikke hvor det er, din spade tror du så alle sten er væk når du kommer igen

    SvarSlet
  9. Jeg ved hvor det er, har lige selv været der :). Ved du hvilken slags lim der kan bruges for at lime stenene på filt?

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...