De nyeste billeder fra haven.
Lidt blandende blomster billeder taget inden for den sidste uge. Det sidste billede er af et jordbær med de første røde toner. Jeg må indrømme at jeg snød lidt med jordbærerne og flyttede et par planter ind i drivhuset.
Som nyudsprunget drivhus-ejer mente jeg ikke, at jeg kunne fylde drivhuset op med planter i år. Jeg ville bare forsøge mig lidt frem med 3 tomatplanter, 2 agurkeplanter og 2 pebre. Mere skulle jeg ikke have. Så derfor blev der jo nogle ledige pladser i plantesækkene. I de midterste huller plantede jeg jordbærplanter fra haven, som jeg håbede ville give en tidlig høst.
Ganske rigtig har jordbærerne givet en lidt tidligere høst, men med planterne tog jeg nu grueligt fejl. Jeg kunne ikke finde blommetomatplanter i handlen, så jeg købte et brev med blommetomatfrø og såede dem i potter. Jeg fik besøg af Pia, som har haft drivhus i 4 år nu - og er meget erfaren drivhusejer i mine øjne :-). Pia havde også et par planter med til mig. Jeg kom også til at købe lidt flere planter. Og forærede lidt blommetomat planter væk.
Således har jeg nu:
10 tomatplanter (både blomme, cherry, cocktail og alm. gemini),
2 agurkeplanter
4 pebre planter (gul, rød, rød snack peber - og en hvid peber!)
1 galia melon
2 Physalis ( jødekirsebær tror jeg de hedder)
+ diverse andre planter som jeg fortæller om på et senere tidspunkt.
Sådan kan det gå :-)
Skriv gerne i kommentaren, hvad du har i dit drivhus - hvis du har et..
Blå - lilla Storkenæb.
Blå iris. Egentlig en sjov facon til en blomst :-)
Pink margurite
Den første melon blomst. Er spændt på om de bliver til noget.
Tror det er galia melon.
Min eneste melon plante, som jeg har fået af søde Pia :-)
Vores første jordbær i år. Billedet er tager for et par dage siden
- og jordbæret er i dag blevet delt i 4 dele og spist. Mums!
Vi glæder os til flere
:-)
Helena
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)