torsdag den 14. juli 2011

Status i drivhuset

Der sker så mange ting i drivhuset lige nu. Agurker og nogle tomater vælter frem. Andre planter lader vente på sig - pebre, blommetomater og melon. Jeg nyder den (de) daglige ture derud, for jeg opdager tit noget nyt - selv om drivhuset ikke er mere end 12 m2.. :)

                        Tomaterne er endelig begyndt at blive røde efter lang ventetid. (alm. Gemini)
                              Samme planter. Dette er kun en gren på alm. gemini. Vildt ik'!
                                          Blommetomaterne er først nu begyndt at vise sig.
                                           Men dem har jeg også selv frøsået - og så går der vel lidt længere tid??

                                                                Rød snack peber.
Rigtig mange frugter! men sikken tid det tager for dem at modne.. Kan næsten ikke vente..
                                                                 Alm. gul peber (nu grøn)
                                               En mere speciel - hvid peber. Glæder mig :)
                                                   Hvid peber (white diamont - mener jeg)

                               Melonen blomstre flittigt, men jeg har ikke set skyggen af frugter.
                                     Tror ikke der kommer noget på den. Aner ikke hvorfor??
                                 Mini petunia - lidt blomster skal der til mellem alt det grønne

Så et afsnit om agurker:
Jeg har fundet ud af, at flere har problemer med at få agurkeplanterne til at trives. Jeg er jo nybegynder - så jeg forsøger mig bare frem. Men jeg vil her forsøge at beskrive, hvad det er jeg gør - eller ikke gør. For vi har indtil nu høstet omkring 30 skoleagruker på to planter og de bliver ved med at komme.
                                    Agurkeplanten med de første frugter. Den 28.maj 2011
                        Perler på snor. Planten er på vej op ad drivhusets tag. den 29. juni 2011
                                   Stolt første høst (lige da Vtek bakterien rasede). Maj 2011
        Planterne er lige nu på vej hen over loftet i drivhuset. Jeg hjælper lidt på vej med snørre.

Planterne står i kapillærkasser og bliver vandet med vandkande med drivhusgødning iblandet vandet ca. hver anden - treidje dag.
Jeg klipper ingen sideskud af. Kun dem der er i vejen eller hvis jeg kan se, at grenen kommer til at veje for meget med frugterne på. Ja, så nipper jeg toppen af grenen/skuddet og lader de 3-4 frugter sidde på grenen til de modner.
Jeg er stødt på mange indskrumpede frugter (gule og rynkede), men dem klipper jeg bare af. Jeg har senere læst, at det er fordi plaaten sætter for mange frugter og ikke kan give næring til dem alle.
Jeg er meget tilfreds med vores skoleagurker, men vil gerne have tre planter næste år, for vi spiser rigtig mange agurker her i huset :)

Helena

mandag den 11. juli 2011

Dagens kup!!

Dette skal ikke til at være en mode-blog, men se lige hvilket kup, jeg har gjort i dag. En super sød sommerkjole med blomster på. Fundet i H&M til sølle 50 kr. DET er altså et fund til de penge :)
Kjolen er lidt nedringet foran, men det klares med en bordeauxfarvet eller støvgrøn top inden under :)

Mønstret vist tæt på. Farven er støvet lilla.

God jagt!
Helena

Brudeslør

Jeg har ikke meget der blomstre i min have lige nu. Hvad grunden er til det, er jeg lidt usikker på; Måske fordi jeg ikke har været opmærksom på det (Haven har kun eksisteret 2½ år) eller også er det fordi vi plejer at tage på ferie lige nu.
MEN mine brudeslør er lige sprunget ud her til morgen. Så I får lige et par billeder af yndighederne :)
                                                            Se hvor fine og lette de er

                                                                        Et brus af slør
Mine brudeslør er omkranset af en lavendelhæk. De klæder hinanden godt. Det ligner næsten et springvand med den blå-lilla farve i bunden og de høje hvide brudeslør som skumsprøjt :)

Helena

PS. :) På grund af den manglende blomstring i haven lige nu, har jeg besluttet mig for, at anskaffe nogle roser. Hvor, hvordan og hvornår ved jeg endnu ikke. Men I høre nærmere :)

lørdag den 9. juli 2011

Skærmliljer

Jeg var så heldig at falde over en god pris på skærmliljer i går. Jeg har længe ønsket mig disse flotte blomster, men ku' ikke rigtig finde dem og dem jeg fandt i ny og næ, syntes jeg var alt for dyre. Men se hvor heldig jeg var:
Krukkerne købte jeg i sidste uge - Heldigt :)
                                De skal selvfølgelig plantes i noget jord, men det øsregnede i går.
                                                                 Er den ikke bare smuk?

Jeg fik afvide, at planterne skal graves ned i jorden inden vinteren. Hvis de står i krukker, skal krukkerne graves med ned i jorden.. Er der nogen der har erfaring med dette?? For jeg havde forestillet mig at de skulle overvintre i skuret, men det er nok ikke så godt..

Ha' en god lørdag :)
Helena

torsdag den 7. juli 2011

Svampetid!

Jo den er god nok..
Forleden dag da børnene og jeg var i skoven, faldt vi praktisk talt over en hel masse kantareller. De var lidt små, men det gør jo ikke noget. For der var masser af dem! Vi havde desværre ingen kurv eller pose med, så vi tog kun, hvad vi kunne have i hænderne.
Kantarellerne smagte herligt som supplement til aftensmaden :)
Ja, sådan kan man gå og finde skovens små guldklumper - helt uventet. Og på den helt forkerte årstid..

Helena

tirsdag den 5. juli 2011

Skovbunds-bedet

Jeg har længe gået og kigget på et rigtig træls hjørne i haven. Området er ikke særlig stort, men har været fyldt med græsser og ukrudt. I dag tog fanden ved mig (og heldigvis også min søn). Efter to timers hakken, skuffen og riven lykkedes det os, at få jorden fri for ukrudt og så løs, at der kan plantes i den igen.
                              Sådan! Så er området ryddet. Desværre glemte jeg et før billede..

Jeg lagde herefter flere baner ukrudtsdug på jorden. Derpå ca. 10 cm. grov barkflis. Herefter plantede jeg de 10 lupin planter, jeg har fremavlet fra frø den sidste månedstid.
Ja, man kan se undertegnede i skyggen :) Jeg ved det.. men der var gået nogen timer med arbejdet, og billedet skulle jo tages nogenlunde samme sted som det første billede.
                                                    Samme bed, men fra en anden vinkel.
 De små lupiner blev plantet. Nu skal de bare blive store. Jeg regner med, at de skal have selskab af diverse bregner, en-to fingerbøl (digitalis) og nogle akelejer.
Andre forslag modtages gerne! Men det skal ligne en skovbund og ikke et staudebed.

Dagens høst! Sikke mange jordbær der var i dag. Super skønt!!
Så der blev også nogen til fryseren

Helena

mandag den 4. juli 2011

Et aftensmåltid fra haven

Jeg nyder, at kunne gå ud i haven og plukke, klippe og nippe grønt til vores aftensmad. Jeg har netop hentet disse dejlige ting i haven her til aften.

Tomater, radiser, agurk, 3 slags salat, jordbær, basillikum, dild og persille.



Her i huset blev det til et måltid a la Italia;
Tomatsalat med basillikum og olie, melon, koldt oksemørbrad m. Læsøsalt, blandet salat og brunchetta med pesto- med eller uden ost. Dertil et glas rødvin selvfølgelig :)
Senere på aftenen spiser vi jordbær med mælk og sukker, da jordbærplanterne lige nu giver en skålfuld bær hver dag. Super dejligt og helt rigtig sommerstemning!

Jeg håber, jeres aftensmåltid har været lige så dejligt.

Helena
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...