Sidste sommer fik jeg lavet et lille hjørne af haven om til mit "skovbundsbed" og her ville jeg jo også gerne have ramsløg - så fluks måtte jeg lige grave en lille dusk op og tage med hjem.
Til mit forsvar skal lige nævnes, at hele skovbunden var fuld af dem og man ku' slet ikke se, at jeg havde fjernet nogle af få stilke..
Så nu er jeg den heldige ejer af en "dusk" ramsløg i haven :-)
Sådan ser planten ud tættere på - ikke at forveksle med den giftige liljekonval
Sådan så hele skovbunden ud!
Man kunne nemt se at disse ramsløg foretrækker fugtig jord, for her var planterne meget større og længere fremme. Det passer godt på mit skovbundsbed i bunden af haven, her er nemlig også altid lidt fugtigt. Skønt!
I kan ane det grønne tæppe i hele skovbunden på den anden side af åen.
Jeg tror, at der er ramsløg nok til hele kvarteret
Jeg tror, at der er ramsløg nok til hele kvarteret
Dette billede har jeg lånt på nettet, for at vise jer, hvordan ramsløg ser ud når de blomstre.
Fakta om Ramsløg:
"Det botaniske navn er Allium ursinum, det betyder bjørneløg, uvis af hvilken grund. Ramsløg er en løgplante med et langt smalt løg og langstilkede elliptiske grundstillede blanke grønne blade. De kommer frem i februar/marts måned og visner ned efter frugtsætning.I maj måned blomstrer ramsløg med fine, hvide stjerneformede blomster samlet i en åben skærm, som sidder på en trekantet stilk. I modsætning til mange andre løg dannes der ikke yngleknopper på ramsløg.
Efter afblomstringen danner den frugter, som er trerummede kapsler med små sorte frø. Når frøene er modne, bliver stænglen slap og lægger sig på jorden. På den måde er frøene gjort lettilgængelige for myrerne, som efterstræber dem på grund af deres olieindhold. Dermed sikrer myrerne sig mad, og planten bliver spredt" (lånt her)
Måske er du også så heldig, at snuble over nogle ramsløg i en skov nær dig :-) Ellers må du væbne dig med tålmodighed og vente på, at jeg får samlet frø fra mine til efteråret..
Hvidløgsduftende hilsner
Skt.Helena
På nordfyn ved det store gods Egebjerggård. Er der den smukkeste Bøgeskov, med en skovbund totalt dækket af Ramsløg. Det er for det første en utrolig smuk skov, og for det andet er der den skønneste duft af Ramsløg man kan tænke sig. Det er virkeligt et besøg værd.
SvarSletEt rigtig godt tip! Måske der er mange læsere i det område?..
SletTak for det :-)
De dufter helt utrolig meget, synes jeg.
Jeg syntes du er modig med at plante ramsløg.
SvarSletMin svigermor har boet i Århus lige op til skoven, lugten var bare for meget for mig.
GO` solskinsdag til dig.
Åhh nej - Du tror, at jeg fortryder? Har godt nok læst at de breder sig, meen så spiser jeg mig bare igennem dem ;-)
SletOgså en go' dag til dig Margrethe!
Hej
SvarSletJeg plantede også et lille stykke til sidste år, og da de kom op blev jeg glad.
Smager nemlig dejligt.
Hilsen Helle
Og dine har ikke bredt sig helt vildt?! pyha.. Er straks mere rolig :-)
SletDet er altid dejligt, at se de ting man planter - komme op af jorden. Nogen gange forsvinder de jo bare uden det minsdte spor..
Hvor spændende med dine ramsløg. Jeg tror aldrig at jeg har set en skovbund fyldt med dem. Her hos os har vi 'kun' anemoner.
SvarSletJeg tror heller ikke at jeg ville kunne nære mig for at nuppe et lille stykke med hjem. Som du siger, kan man jo bare spise dem, hvis der bliver for mange :-)
Jeg har heller aldrig set så mange på et sted før - men måske fordi jeg ikke vidste at det var ramsløg.. Det så meget smukt ud - og det må være endnu flottere når de springer ud.
SletAt spise sig gennem problemerne får en helt anden betydning, ik'? ;-)
Min arbejdsplads ligger lige op en skov fyldt med ramsløg. Vi gik en hurtig tur derude idag og undrede os over hvor få anemoner der var. En hurtig teori var at ramsløgene har bredt sig så kraftigt at anemonerne langsomt forsvinder, hvis det er rigtigt syntes jeg nu det er lidt trist. Jeg tror måske du skal holde dem ude af dine staudebede.
SvarSletEllers vil jeg prøve at lave ramsløgsalt i år, jeg så opskriften hos Frøskuffen sidste år, men nåede aldrig så langt, - NU skal det være... :o)
Åhh nej - vi elsker jo også anemonerne.. Her i haven er mine anemoner overhovedet ikke dukket frem endnu, så måske er der stadig håb for jeres..
SletJeg har set, at man kan købe ramsløgsalt i specialforretniner - og har også overvejet selv at prøve - men nu skal planterne selvfølgelig lige ha' lov til at etablere sig i haven ;-) Det ka' være det først bliver til næste år :-)
Hej.
SvarSletHaha kan høre at du bliver helt nervøs over om de tager anemoner og spreder sig i hele haven...og ja jeg synes også det er modigt. Håber de er i et meget afgrænset hjørne, for jeg har kun hørt at de lugter fælt og breder sig med lynets hast. Men hvis man holder dem "nede" så går det nok ikke så galt :0)
God weekend
Kh Marlene
lidt nervøs ja.. he he
SletNej, jeg er glad for endelig at ha' fået ramsløg i haven. Jeg har ledt efter dem i et stykke tid. Så dem sidste år i en kolonihave og der så de bestemt ikke ud til at ha' overtaget. Ellers så spiser vi os bare igennem dem, som jeg har skrevet tidligere :-)
De dufter ikke fælt - de dufter af hvidløg.
Også god weekend til dig!