søndag den 12. august 2012

Når katten vogter høns!!

Onssdag eftermiddag kunne vores 4 høns bryste sig af deres nye titel som fritgående høns. Da blev de nemlig lukket ud af deres indhegning for første gang. Først var de lidt skræmte over den nye frihed og holdt sig meget til hinanden og lige omkring hønsehuset. Torsdag gik det allerede bedre og jeg fik dem lokket helt tæt på med deres yndlingsspise - ost :-)
Fredag eftermiddag blev de igen lukket ud af indhegningen og kort tid efter tog jeg disse billeder.

 Vores yngste og meget legesyge hankat Simba hilste på de fritgående høns - for første gang! Han er vant til dem i buret, men vi var ret spændte på hans reaktion på at hønsene var ude i det fri..
Ville han angribe for at dræbe?
Ville han løbe og lege med dem?
eller ville han blive bange for dem???
De to andre katte vi har i huset, har ikke reageret på hønsene - men de er også meget mere skræmte og kylligeagtige :-) end ham her...


 Vi holdt os i nærheden. Simba gik stille og roligt hen for at se på hønsene. Og hønsene kiggede tilbage på ham,men de spiste kløver af græsplænen.
 Faktisk forsøgte Simba at se ud som om hønsene ragede ham en høstblomst. Han ignorerede dem og de kiggede nysgerrigt på ham :-)

 Da hønsene taber interessen for Simba, vendte de om og gik mod hønsehuset.
Det første møde mellem kat og høns gik rigtig fint! Flot selvkontrol Simba! :-)

Senere løb han efter den ene høne, da den baskede lidt med vingerne, men ikke mere end han stoppede, da jeg råbte efter ham ;-)
Det var virkelig sjovt at se dem i haven sammen. Han var hele tiden opmærksom på dem og hvor de var. Og hønsene var flere gange tæt på Simba, for de er jo lidt nysgerrige. Man skulle ikke tro at dette var et møde mellem jæger og bytte. Måske var det vores tilstædeværelse der gjorde forskellen.

Fire selvtilfredse fritgående høns på græsplænen.

Jeg tror lige, vi venter nogle dage endnu med at lade Simba vogte høns :-)

Kaglende hilsner
Skt.Helena


6 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud. Gad vide om Simba kan lade dem være, hvis han er alene med dem, en baskende høne må da være svær at stå for, for en kat.

    Vores gamle schæfer kunne ikke lade nogle gæs være, vi havde et år sammen med hende. Alt der bevægede sig var jo sjovt at fange.

    Held og lykke med dem alle, håber de kommer til at kunne leve i fred med hinanden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde hønsene ude på græsset igen igår og der angreb både Simba og hans mor de stakkels høns... :-( Vi var lige i nærheden så der skete ikke noget.. men nej, jeg tror desværre ikke at hønsene kan gå rundt i haven uden opsyn

      Slet
  2. Ej, hvor godt! :))
    Jeg ville nu nok heller ikke lade dem være alene, selvom Simba ikke behøver jage for at blive mæt. Giver hønsene nogle æg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså lidt sjovt :-)
      De er endnu ikke store nok til at give æg - men jeg håber da snart at det sker :-)
      Er sikker på jeg nok skal huske at smide et billede på bloggen af det første hjemmeavlede æg.

      Slet
  3. Gode billeder.
    Held og lykke med jeres fritgående høns. Håber du bliver glad for dem.
    Jeg vil ikke ha` vore høns ud i haven. De ødelægger meget og laver store huller.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  4. Vi var nu mere bange for at de ville stikke af :-)
    De har endnu ikke ødelagt noget, da de holder sig på græsplænen. Heller ingen huller.. Måske er det fordi vi kun har 4 høns??

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...