lørdag den 12. maj 2012

2 x tjek

I går fik jeg lavet to af de ting, der stod og nagede mig på min To-Do liste.
Jeg fik startet op i drivhuset! Jubii
Da butikkerne åbnede susede jeg ned efter plantesække. Jeg måtte to steder hen for at få mine 6 plantesække til kapilærkasserne i drivhuset. Hjem med dem og afsted igen. Mit bagagerum er ikke ret stort :-)
Nu gik turen til et dejligt gartneri ca. 12 km. væk.  Her købte jeg mine planter til drivhuset sidste år - og jeg var meget tilfreds med dem. Så jeg forsøger at gentage succesen (om end med en lidt senere start).

Jeg ved ikke, om de er så vilde med, at man fotografere inde i gartneriet, så jeg smugknipsede nogle billeder med min mibiltelefon.

I indgangen bliver man mødt af en formklippet Anders And :-)
 Et view ud over de mange agurkeplanter - jeg fik selvfølgelig de bedste med hjem.
 Disse planter var der ikke så mange af - men sikke de lyste op
 Samme plante i tre forskellige nuancer
 Lange lange borde med en slags plante - et imponerende syn

Her et view tværs hen over bordene.
Bemærk de mange hængende ampler i loftet!
 Samme - bare højre side af gartneriet

Foto gennem bilens bagrude..
Jeg forsøgte at begrænse mig - og købte kun lige det jeg var kommet for.
Nå ja - rosen smuttede da vist godt nok med, men jeg har længe tænkt på at få en rose i drivhuset :-)
Det blev til 1 bøftomat, 1 gourmet tomat (aldrig hørt om før), en chili, 2 skoleagurker og en alm. agurk, en basillikum og så en yndig rose. Det kriblede i fingrene efter at flå ned fra bordene, men så tænkte jeg på alle de små planter jeg har herhjemme der også skal være plads til - og så holdt jeg mig i skindet.
Jeg må sige, at deres udvalg i tomatplanter var meget større end sidste år. Det undre mig lidt - men måske er det fordi, jeg var så tidligt ude sidste år??
Jeg kunne i hvert fald ha' sparet mig alt arbejdet med at frøså alle de tomatplanter - de havde både gule, black cherry og to slags, som jeg ikke har hørt om før. Og så var deres planter jo ti gange større end mine er på nuværende tidspunkt - dvs. at sæsonen starter tidligere.. Øv!
Reminder til mig selv: Lad være med at frøså planterne til drivhuset i 2013 - køb dem som færdige planter.

hilsner fra hende med den skrumpende TO DO liste :-)
Skt.Helena







12 kommentarer:

  1. Jeg synes, du burde have en præmie!

    Og tak for inspirationen, jeg tror også jeg bliver nødt til at køre afsted efter eroser til drivhuset...... Må se om D'er bliver plads. Ellers kan den få lov at bo i potten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :-)
      Jeg regner også med, at denne rose skal stå i en potte i drivhuset. Men jeg aner ikke om den kan holde til det.. Bliver det måske for varmt?

      Har taget nogle billeder af den i dag - som jeg håber, at få lagt på bloggen i morgen. Så bliver du overbevist Marianne :-)

      Slet
  2. Åhh skal nok blive godt Helena..har heller ikke hørt om en gourmet tomat, men det lyder lækker. Godt at høre to-do listen skrumper. Her er der ikke så meget der skrumper tøhø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. DET tror jeg også Bettina! Kan mærke forventningens glæde :-)

      Du kan jo komme forbi og smage gourmet tomaten, hvis du skulle komme på disse kanter til sommer.

      He he Ditto. Vi har ikke lagt igen..

      Slet
    2. lagt = langt ..

      Slet
    3. lagt = langt..

      Slet
  3. Sikke dog et SKØØØNT sted. Jeg tror ikke at jeg havde kunne nære mig :-) Godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom jo for at købe planter til drivhuset Hanne. :-)
      Så har jeg jo også en undskyldning for at komme derud igen. Skal f.eks. til gartneriet igen i dag, da jeg skal ha' købt en blomst til min mor.

      Slet
  4. Temmelig flot at komme hjem uden en blomst jo alså foruden rosen.
    Jeg var lige i vores sommerblomst drivhus for at fortælle at vi nok kom en stor stak på mandag, da jeg har arrangeret en havetur som skal slutte i det drivhus, der kom jeg da til at købe lidt til krukkerne og så da også at de havde mange tomater så det skal jeg have i morgen . Fik blandt andet en kappilær kasse i morsdagsgave så nu er det da klaret.
    God søndag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig morsdags gave!
      Jeg ved ikke, hvad det er - men jeg er ikke så vild med de sommerblomster man kan købe længere.. Sidste år såede jeg selv en masse - jomfru i det grønne, mamelukærme, stolt kavaler, blomsterkarse mm. og så brugte jeg dem i min krukker. I år har jeg plantet en del roser i krukkerne - og så finder jeg en plads til dem i haven, når det bliver efterår. (Hov - det var da en idé til et indlæg :-))
      Måske er det derfor jeg ikke blev fristet over evne :-)

      Slet
  5. Åh, dejligt at fornemme, at du er ved at komme til hægterne igen!
    Jow, vi to skal på tur. D. 19. for at være eksakt! Vi er nok nødt til at mødes og finpudse....
    Jeg får lidt travlt de næste par uger, men efter d. 1.?

    SvarSlet
    Svar
    1. Har styr på drivhuset = har styr på livet :-) Eller noget i den stil..

      Vi snakkes ved efter den 1. - Det er en aftale!

      Slet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...