På shoppeturen i går blev der købt flittigt ind. Vi købte nogle ting jeg har fået nogle ideer til, nye urtepotter (hvem køber også gamle urtepotter?!) både til inde og ude og lidt planter og løg.
Så jeg har brugt noget af dagen i dag på at være lidt kreativ ude og inde.
Her lidt billeder fra området omkring indgangsdøren:
Jeg har klippet nogle grene, som forhåbentlig springer ud når det bliver lidt mildere. Jeg ville egentlig også have klippet nogle buketter grene til indenfor, men der var simpelthen SÅ hundekoldt, at jeg ikke havde lyst til at bevæge mig længere væk.. Måske i morgen.. ;-)
Hvid påskelilje - Narcis "Mount hood"
Vibeæg i to forskellige farver. Ikke mange blomster er ternet som den!
Jeg har ikke set skyggen af de vibeæg, jeg plantede sidste år.. Måske er det stadig for koldt.
Hyasinter, perlehyacinter og krokus - plantet for 14 dage siden.
De er ikke vokset ret meget.
Det hele sat sammen på et gammelt bord, jeg også bruger i drivhuset. Hvis vi så får lidt plusgrader den næste tid, skal det hele nok springe ud og byde foråret velkommen.
Jeg kan heldigvis også følge de nye løg indenfor.
Det kan jeg bedst lide - for det er altså begrænset, hvor mange gange om dagen,
jeg går ud og ind ad hoveddøren..
Og nu et lille kig på mine fine buketter indenfor
Det er første gang jeg har fået en buket, hvori der indgår
en orkide. Men det er vældig yndigt, synes jeg.
og her en buket rosafarvede roser :-)
Det var et kig på nogle af de nye planter og løg.
Jeg vil i morgen (hvis jeg når det) smide et indlæg om kreativitet i boligen. Jaaaa, ik'?
Feriehilsner
Skt.Helena